Tromme og fløjte signaler for
Tordenskiolds soldater Fladstrand
I 1717 brugte infanteriet trommer og fløjter til afgivelse af kommandoer.
Trommerne var det primære signal instrument, mens fløjterne blev anvendt i tillæg for at soldaterne bedre kunne skelne de forskellige signaler fra hinanden.
Rytteriets instrumenter var pauker og trompeter. Paukerne blev brugt til opstilling af formationerne og trompeterne til afgivelse af befalinger.
Også artilleriet brugte paukere, der kunne høres på kilometers afstand, mens man på skibene brugte horn og trommer.
Udover at instrumenterne blev brugt til at styre soldaterne, havde militærmusikken en vigtig repræsentativ funktion.
Der var prestige i at have et stort militærorkester – og der blev i slutningen af 1700 tallet opstillet begrænsninger for, hvor stort et musikkorps de forskellige officerer måtte opbygge.
Parademarch
Fanetrop eller blot TROP er det ældgamle signal, der betød, at en ordnet samling væbnede soldater under kommando blev gjort til en TROP-peenhed ved at få de udslåede faner tilført.
Fanen, hvormed regimentet lededes i kampen, og hvorpå troskabseden var af1agt, fungerer som kendings eller samlingsmærke, og anvendes som sådan til at lede regimentet i kampen.
Fanen bliver i kampen forsvaret til det yderste og er genstand for de højeste hædersbevisninger.
Bataljonsfanerne opbevares i chefens kvarter, hvor et kompagni med tambourer afhentede dem.
Når fanerne ankom til »Stillepladsen« præsenterede regimentet gevær og tambourerne spillede Den gamle danske march (La National).
I 1808 afløses Den gamle danske march af den nuværende parademarch, som populært hedder »Fanemarch« (fordi løjtnanten kommanderer: »Fane! March!« når fanen bringes til eller fra og honoreres med musikken!)
Dagligdag i fæstningsbyen:
Det var en selvfølge, at tambourerne ved detachementerne (mindre militære styrker, som for eksempel kompagnier udstationeret ved den fremskudte fæstning i Fladstrand) dagligt slog: Reveillen og tappenstreg.
Til reveillen og tappenstregen udgik fra hver portvagt et kommando bestående af en underkorporal, en piber og en tambourer samt to menige.
Reveillen skulle slås straks når dagen var så lys, at man kunne læse et brev.
Tappenstregen skulle om vinteren slås klokken 8 og om sommeren en halv time efter solnedgang. Tappenstregen var også signal til at tappen skulle stås på øltønden og beværtningerne lukke.
Til Tappenstregen knytter sig en tekst fra 1700-tallet, der er almindelig kendt, men ikke har nogen relation til anvendelsen.
Forgangne nat vor slugne kat
en ung og lækker mus fik fat;
men da den i det samme så
en rotte, så lod den musen gå.
Nu katten efter rotten sprang,
men fik en næse nok så lang,
thi rotten, musen, begge to
slap lykkelig ud af kattens klo.